Birken

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk


Med ſødeſt Tone lyder
Kildens og Fuglens Kvad,
naar Birkegrenen ſkyder
ſit lyſegrønne Blad.

Thi Birken er forlenet
med Ynde for alle Trær;
dens Krone er fint forgrenet,
dens Bark har et Liljeſkjær.

Naar den har endt ſin Dvale,
den ſender en Duftſtrøm ud,
der bringer til triſte Dale
det gladeſte Foraarsbud.

Men, medens den forkynder
Lyſets og Glædens Bliv,
bæver den og begynder
ſit vemodaandende Liv.


Dens klare, luftige Krone
blev derfor ſaa let og ſmuk,
fordi den ſkal zittre og tone
ved Alfedronningens Suk.

Og har du ſeet Birken
ved den enſomtglidende Aa,
ved Hytten eller ved Kirken,
da maa du tænke derpaa.

Jeg veed et Sted i Dalen,
hvor Elven bag Hækken gaar;
der tømte jeg Frydspokalen
en Gang i de lyſe Aar.

Der ſtaaer en Birk ved Elven,
med heldende Bladehang,
og lytter med ſagte Skjelven
til ilende Bølgers Sang.

Den ſaa min fagre Glæde,
der nu er lagt i Støv;
over mit Blomſterſæde
bæved dens unge Løv.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt