Bonden og ormen

En Bonde fandt i steenigt Røs
en Orm, som noget rædsomt frøs.
Der laae den næsten uden Liv,
med Riim bedækt og Pindestiv.
Det syntes Bonden noget grumt,
skjønt Orm ei ellers var hans Dyr;
han bar den hjem -- og det var dumt --
og varmed den ved Arnens Fyr.
Men Ormen -- o det Skarn! af Varmen
var neppe halvoplivet før
den bed sin Redder dybt i Armen,
ja dybt og giftigt . . Manden døer.


O Norrige! hvor Du er tidt
af fremmed Slange skadebidt!
De i din varme Arne ruged,
de Blodet af dit Hjerte suged!
Du gav dem kjærligt Ly og Brød.
Det blev din Bondes bittre Nød.