De fangne synger

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(Af "Faustina Strozzi".)

"Hvorlænge, Italia! skal Du tusindaars Trælleaag bære?
Hvorlænge Italias Børn nedtræde sit Banner, sin Ære?
Vi længes, vi venter en Dag, da Solen skal over Dig stige,
en Morgen i Kjæmperes Blod den hilser det gjenfødte Rige!

Hvi sorgfuld blandt Ranker og Sang, mens Himmelen over Dig straaler?
Ak, Smerten, som bor i din Sjæl, kun Havet og Himmelen maaler!
Du rækker os skummende Vin; men Sorg er den Rigdom, Du eier; -
var det ei fribaarne Mænd, der bar Dig til Storhed og Seier?

Du bøier Dig over en Grav, din Jord bær en Verdenshistorie;
Elskede! - Aasynet løft, og Jorden vil hilse din Glorie.
Elskede! - Aasynet løft, og Sønnerne glad ville bløde,
kranse Dig, kalde Dig Mor, og smile saa stolt, naar de døde.

Vi venter, vi venter en Dag, da Solen skal over Dig stige,
den vaagner i Kjæmperes Blod og hilser det nyfødte Rige,
den kom med Livsmod og Haab mod Præsternes m o r i m e m e n t o,
- en Morgen med jublende Sang fra Nizza til Cap Spartivento!"


- Saa lød Sangen i den hede
Soldag fra en Fangekjæde,
der i Støvet fremad skridted
henad Veien ved en Vigne,
og til Takten, som de tridted,
rasled Jern den hele Linie; -
Østerrigerne, som Toget
vogted, ei forstode Sproget.

Om lidt blege end de vare,
de med Sang dog Lænken bare,
Hvor de rasted, Vin man bragte,
Brød, Meloner til Forfrisken,
vel og mangt et Haandtryk sagte
givet blev med Medynks-Hvisken.
Det var Kjæmper fra Mortara,
fra Sforzesia og Novara.

Flammebørn af Frihedsvillien
ifra Nizza til Sicilien,
de Carl Alberts Faner bare
imod hundred Ildsvælg fremad.
Men som en Forbryderskare,
klædt i Jern, de vendte hjemad; -
fredløs dømt, fra Nederlaget
blev som vilde Dyr de jaget!

Østerriges Garnisoner
bar Italiens raadne Troner,
Fra Savoyen underbukked
paa Novaras Blodskarlagen,
otte Aar de fangne sukked,
længted imod Sol og Dagen,
tvungne til det arbeidshaarde
Værk i Fængslets indre Gaarde.

Nu de førtes fra Ancona
og fra Forli til Verona.
Det nødvendigt var at vare
dem bag mere faste Fængsler;
thi for Mænd, som disse vare,
gives der paa Jord ei Stængsler. -
Det var Mænd, som bar i Hjerte
al Italiens Haan og Smerte!



Digte II (av Jonas Lie)


Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt