Efter tidens leilighed

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Stenen i Stefanens Pande --
Den er Løgnen mod det Sande.
      Taabelige, grumme Haand,
      som vil sigte paa en Aand!
Ha, hvad Sejersglands, der bryder
af det Saar, hvis Blodstrøm flyder!


Løgnen kun Sekunden vinder.
Intet Sandhedsord forsvinder.
      Som et Hvift af lette Lin
      løsner styrtende Lavin,
er Det nok til at begrave
Verden, naar den er aflave.


Men Det maa ei hviskes stille.
Sandheds Ven ei blot maa ville.
      Vær i Et og Alt dig Selv!
      Det er Sejrens Kunst, min Sjel!
Som Stefanen mellem Stene
maa du staae, om selv alene.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt