En af Byrons hebræiske sange

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Jeg saae dig græde; de Taarer klare
             fra Øinenes Blaa frembrød.
Jeg saae det, tænkte de Øine vare
      Violer besprængte med Duggen sød.
                   Jeg saae dig smile. Glimre
                          aflod Safiren brat.
                   Hvor dog dens Straaler skimre
                          imod dit Øies mat!


Hvor Solens Herlighed skinner mildnet
             igjennem Aftenens Slør.
Sig Natten nærmer; dog purpurildnet
      er Horizonten endnu som før.
                    Dit Smiil saaledes giver
                          tungsindigste Sjel sin Fryd,
                    og af dets Solskin bliver
                          i Hjertet igjen en Glød.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt