En gammel nordsjøfarer

          Jeg løb mig af Stablen saa fin som en Dans,
          i Rig og i Reisning hang Flagbaand og Krans.
          Nu saltgraat er Staget og slitnet mit Vant,
          og længst alt det knaged i Tømmer og Spant; -
          nu er jeg en Skude fast hundrede Aar,
          som gissen og morsken for Pumperne gaar.

          De Knober har paa Brasen, og med sin gisne Boug
          hun drikker som et Asen og seiler som et Traug.

          Og Skuden er en Træsko, og Skipperen en Fant,
          og Kosten Grød og Nakker med lidt Erter ind iblandt.

          De pumper hvert et Etmaal, saalangt som de skal frem;
          de pumper sig til Østersjøen og pumper hjem igjen.