En parallel

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
(VARIATION PAA VERSET I NO. 11 OM STATSBORGEREN)

"Det ligner ganske jo en Sump --

nu vel, jeg er da en!"

-- -- Velan, jeg er da et Morads!
Saa Stymprene, som bettle Plads
i Excellencens Balqvarree,
fortælle Damerne til Thee.

De bettle ei, men i Geled
Geni og Ret de træde ned.
Af Excellencens Balmusik
dertil de Usle Modet fik.

Der, mens man kalder mig Morads,
man seer de tynde Tranebeen
at gjøre jammerligen Stads
som i sit Hør en Teen.

Og Anden, som saa tung og stiv
sig letter kun fra Siv til Siv,
meer Flugt har end den Poesi,
de Folk beruses i.

Den Snog har meer Værdi, som frem
sig bugter gjennem Sumpens Starr,
end om af Hjerterne i dem
den jevntlang Kjæde var.

Morads? Nuvel, hvi ei Morads
for Den, som ejer Fjer,
naar i fornemste Mands Pallads
det ikke bedre er?



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt