Haab paa herren!

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(EFTER DET SVENSKE)

Høit blandt Saarijänis Moer boe'de
Bonden Pavo paa et frostigt Nyland,
dyrkende dets Jord med travle Hænder;
men af Herren ventede han Væxten.
Og han boe'de der med Barn og Mage,
aad i Ansigts Sved sit Brød med disse,
graved' Diger, pløiede og saae'de.
Vaaren kom og Sneen randt af Teigen,
og med den flød Halvten bort af Sæden;
Somren kom og frem brød Hagelskuren,
og den nedslog Axene af Straaet;
Høsten kom og Kulden borttog Resten.
Pavos Hustru sled sit Haar og sagde:
"Pavo, Pavo! du er født til Uheld!
"Tag din Stav, din Gud har nu forladt os.
"Tungt at tigge, men at sulte værre."
Pavo tog sin Hustrus Haand og sagde:
"Herren prøver blot; han ei forskyder.
"Bland du halve Delen Bark i Brødet,
"jeg skal grave dobbelt flere Diger;
"men af Herren vil jeg vente Væxten."
Hustruen lagde halvten Bark i Brødet,
Gubben graved dobbelt flere Diger,
solgte Smaafæ, kjøbte Rug og saae'de.
Vaaren kom og Sneen randt af Teigen,
men med den flød meget bort af Sæden.
Somren kom, og frem brød Hagelskuren,
og af den hvertandet Ax laa knækket.
Høsten kom og Kulden bortsved Resten.
Pavos Mage slog sit Bryst, og sagde:
"Pavo, Pavo! du er født til Uheld.
"Lad os dø, thi Gud har nu forskudt os!
"Tung er Døden, men at leve tyngre."
Pavo tog sin Hustrus Haand og sagde:
"Herren prøver blot; han ei forskyder.
"Bland du dobbelt Deel af Bark i Brødet;
"Jeg vil grave endnu større Diger,
"men af Herren vil jeg vente Væxten."
Hustru'n lagde dobbelt Bark i Brødet,
Gubben grov en Gang saa store Diger,
solgte Koen, kjøbte Rug og saae'de.
Vaaren kom, og Sneen randt af Teigen,
men med den flød Intet bort af Sæden;
Somren kom, og frem brød Hagelskuren,
men den knækked ei et Straa af Rugen;
Høsten kom og Kulden langt fra Agren
lod den staae i Guld, og vente Sigden.
Da faldt Pavo paa sit Knæ og sagde:
"Herren prøver blot; han ei forskyder."
Og hans Mage faldt paa Knæ og sagde:
"Herren prøver blot; han ei forskyder."
Men med Glæde sagde hun til Gubben:
"Pavo, Pavo! tag med Fryd til Sigden!
"Nu er Tid at leve glade Dage!
"Nu er Tid at holde op med Barken,
"og at bage Brød af Rug alene." --
Pavo tog sin Hustrus Haand og sagde:
"Kvinde, Kvinde! Den kun Herren prøver,
"som en fattig Næste ei forskyder.
Bland du kun fremdeles Bark i Brødet,
thi bortfrossen ligger Grandens Ager." --



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt