Inscription paa en Moders Brudegave til sin Datter

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Johan Nordahl Brun

 Paa begge Sider af Brudeparret havde Brudens Moder sat,
  hvad hun ogsaa paa den Dag gav dem: en Urne af Porce-
  lain i hvert Vindue, hvori var nedlagte lugtende Roser, og
  paa hvilke i Porcelainet vare anbragte en Forglemmigei,
  og disse følgende Vers:

               Paa den ene:
           Jan Necolaisen.

 Tag dette Pant paa Moder-Kjærlighed;
 Hun Rosen frisk i Urnen lægger ned,
 At den med Vellugt skal dit Huus opfylde.
 Sin Datter ung og from hun skjenker Dig
 I mange Aar med Pigen lykkelig,
 Du skal en Moders Grav sin Urne skylde.

          Paa den anden:
      Christine Erichsen.

 I Brudeseng saa mangen Rose døer;
 Men Dydens Salt man kun paa Rosen strøer,
 Og Farvens Tab Uddunstningen erstatter.
 Byt Stammenavn, og bliv din Brudgom kjær,
 Og Pligter tro, og glem ei hvem Du er:
 Af Thomas Erichsen den sande Datter.

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt