Lektor Thåsen.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
Cross.png

 Jeg læste engang om en blomst, der stod
afsides, bleg og bæved på sin rod;
ti fjæld-naturens ringe kraft
      gav sparsom saft
      og neppe farve.

 Da en botaniker fik blomsten se,
han udbrød glad: o, den må gives læ;
den må som frugtbart livsens-ord
      i sol-varm jord
      til tusen blive!

 Men som han tog den op med mulden om,
en sælsom blinken over hånden kom;
- ti der hang guld-støv ved dens rod;
      se, blomsten stod
      på store gruber!

 Og egnens ungdom ilte alle frem
til under-stedet; ti det ante dem,
at her lå landets fremtids-skat;
      et blink i nat
      fra Gud var blomsten! - -

 Ak, dette husked jeg, da jeg fornam,
at livets Herre havde løftet ham
fra fjældets kulde, vintrens slud,
      at foldes ud
      i evig varme.

 Ti der den bunded, denne livsens rod,
det tindrer, blinker! Se, den løb imod
de store visdoms-grubers schakt
      guld-årers trakt
      i tanke-dybet.

 Nu, da han løftedes, for lys er bragt
den herlighed, hvorved han tro holdt vagt.
Vor fortids tanke-skat er der,
      og der er skær
      af fremtids rigdom.

 Kom, landets ungdom: grav metallet frem,
hvis støv ved blomsten hang, der bares hjem!
- Til eder, eder var han bud:
      fri længseln ud,
      han drømte over!



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt