Medecinerens troesbekjendelse

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Mel. Vil du være stærk og fri, pres de røde Druer o. s. v.

Vil du være fro og fri,
      bliv en Medeciner!
Ingen mørk Theologi
      da din Hjerne piner.
I Naturens Barm du kan
      dig fortrolig hvile,
fryde dig ved din Forstand
      uden at fortvivle.

Hvo, som i Naturen ei
      saae sig Himlen viste,
han er paa den slagne Vei
      til en Daarekiste.
Kanskee til en Kirke med
      sig forvilder Manden.
Der det fule Vanvid veed
      bruges lidt Forstanden.

Blomsten groer paa skjulte Bred.
      Ingen vil den kjende.
Men en Medeciner veed,
      den er Stjernens Frænde.
Han forstaaer dens Mening kun.
      Han et Navn den giver.
Dens Myster paa tause Mund
      i sin Sjel han skriver.

Over Eng gaaer Præstekrop.
      Græssets Død det volder.
Medecineren ta'er op
      disse Guds Hærolder.
Mens i en Nedbøjets Sjel
      kold Juristen skjærer,
Døden kun med sin Skalpel
      hiin anatomerer.

Han ei ene med sin Kniv
      Døden gjennemborer,
men Gud-Skabers Tankers Liv
      kjæk han eftersporer;
seer i Gravens mørke Dyb
      Himmelen nedsjunken,
finder i det usle Kryb
      klare Guddomsfunken.

Er det sært, at med slig Tro
      ærlig Medeciner
har i Liv og Død meer Ro
      end en dum Selvpiner?
at han elske Livet tør?
      elske Livets Glæder?
Han, som løftet har dets Slør
      er dets fro Tilbeder.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt