Per Bø.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
Cross.png
(1878.)

 Engang kænte jeg en bonde
af en hug-stor æt oprunnen.
Han var lys og stærk af sinn,
raged som en vår-bar tind
over dalen, blid i solen.
Han fik første opgangs-blik,
skyens første svale-drik.

 Vårens vidt udslagne fane
vajed i hans lyse vilje,
spådoms-rig ogfarve-sund;
fortids arbejds-arv gav grun.
Friskt det kvidred under lien;
håbets, troens, sangens fugl
havde der sit barne-skjul.

 Engang, engang hele dalen
skinne må som denne ene;
engang, engang al hans tro
imod solen dug-sprængt gro,
og det altfor tidlig drømte
vække ham til forgangs-mand
for en slægt så tro som han.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt