Riddere og Drager

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Faſt i hvert andet Krønikſkrift
om Riddertidens gyldne Dage
gaaer der en Helt imod en Drage,
og øver da en ſvær Bedrift.

Der er i Fjeldets Vraa en Skat,
hvorpaa den grimme Drage ruger;
forreſten røver den og ſluger
alt Levende, ſom den faaer fat.

Da pleies Raad af kloge Mænd,
og gjennem Angſt og Nød man finder:
„Den fagreſte blandt Landets Kvinder
i Dyrets Vold ſkal gives hen.“

Den arme Lilje ſtaaer fortabt,
og over Lyng og vilden Hede
betragter Dragen fra ſin Rede
det Skjønneſte, ſom Gud har ſkabt.


Da kommer juſt til rette Tid.
mens Dragen gjennem Lyngen vader,
en Riddersmand, i ſtærke Plader
og med et dygtigt Værge did.

Han hugger Dragens Hals itu,
og kaarer Damen til ſin Frue.
Hun ſidder paa hans Sadelbue,
og har forvundet al ſin Gru.

I vort moderne Sværmeri
ſaa mangen Dames Suk beklager,
at Tiden, da der fandtes Drager
og Riddersmænd, er længſt forbi.

Og meget mindre byrdefuld
er Heltens Daad i vore Dage,
naar ſelve Damen er en Drage,
der ſidder over meget Guld.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt