Sang for norden

Midt i en Jerntid, der ikkun tror
den Magt, som Vaabnene vinder,
Du ligger roligt, Du høie Nord!
i Aandens Sollys og skinner;
din Storhed er ei Guld og Pragt
og ei Kanoners Torden, -
Du er en stille Verdensmagt
for Hjertets Sag paa Jorden.

Vist maa end slaas mangt Aandens Slag
for Dig bag korsede Skjolde;
men Tanken staar som et Solskinsflag
paa Nordens grønnende Volde;
og frygt Dig ei, Du lille Hær,
som modigt vover Striden,
hvert Ungdomskuld i Norden bær
en Fylking ny ind i den.

Ja hil Dig, hellige Hjem i Nord,
hvorover Nordstjernen vaager!
Gud gir Dig Seiren, fordi Du tror
igjennem Tidernes Taager,
fordi med Enfolds fromme Sans
Du Aandens Storvei kjender
og bærer i dit Sind den Glans,
som paa din Himmel brænder.