Sidste reis

Nu sidste Reis mig forestaaer,
       -- Sing, Sailor, oh!
Afsted til Himlen Farten gaaer.
       -- Sing, Sailor, oh!

Snart rinder ud det sidste Glas.
Se nøie efter dit Kompas!

I Hjernekassen ligger det.
Det pege maa paa Sandt og Ret.

Se efter om du Ballast har:
en Bravmands Hjerte! -- gjør saa klar!

At Alle vel du vilde her,
den Last i Priis i Himlen er.

Det Flag, du toner fra din Stavn,
maa være reent, med Herrens Navn.

Frisk an! lad modig til da staae
igjennem Sky op i det Blaa!

Der seile Englene omkring,
som paa udspændte Svaneving.

Med Strande af Demant og Guld
er Himlens Hav af Øer fuldt.

Guld og Demant -- hvad gjælder det?
Nei, det er Lys og Æther let.

Det er de Stjerner, klare, smaae,
som du paa Nattevagten saae.

Da tænkte, Manne, du paa Gud,
som strøet har dem alle ud.

Snart midtiblandt Hans Stjernehær
du skue skal Hans Storhed nær.

Frisk an da! modig til lad staae
igjennem Sky op i det Blaa!

Frygt ei for Djævelens Korsar!
Du gaaer ham ganske sikkert klar.

Han entrer hule Skurke kun.
Dem borer han i dyben Grund.

I blodig Inkassator har
han Bytte som en Chinafar.

Og Thingstud, som brød Lov og Ret,
er ham en god Stykgodspaket.

Men træffes han, dit Flag da ton!
Det viser Himlens fri Nation.

Seil væk, som paa din gamle Viis!
og spørg dig frem til Paradiis!

Du møder Viv, du møder Ven,
du møder dine Børn igjen.

Da bryder større Glæde løs,
       -- Sing, Sailor, oh!
end naar du her kom hjem frasjøs.
       -- Sing, Sailor, oh!