Smukke skyer

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Se hist, min Elskede, hist, hvor Dagen
til Hvile lægger sig paa Skarlagen,
    hvor Solen dalte
        blandt Skyer gyldne og purpurmalte!
    Se der i Vest
        i hine svømmende skjønne Lande,
først der, kan hænde, sit Vuggeløfte vil Skjebnen sande,
        at jeg, din Elsker, skal blive Præst.

Den Straale hisset i Luften jaget
er Kirkespiret, hint Gyldne Taget!
    Hint Violette
        derudenfor er en Blomsterslette.
    De mørke Lag,
        af Straaler brudte, er Lunde dunkle,
Hint Røde Hjemmet . . . o se, Vindverne gyldne funkle!
        Vi kunde være der end idag!

Din Guitar vil paa sin Plads at hænge
du finde, Elskte, med Straalestrenge.
    Og dine Blommer
        i Vindvet hilse dig, naar du kommer.
    Derudenfor
        i Leeg paa Engen sig himmelfødte
Smaaengle tumle, for hvem ei moderlig Smerte blødte.
        . . Dit Hjerte føler, o en er vor!

Omkring os, Elskte, i glade Skygger
  en salig Menighed boer og bygger,
    hvor henrykt Folket
        min Lære seer i dit Aasyn tolket!
    Dit Klædebon
        de kysse Alle med Sammenstimlen
omkring dig, Hustru, naar hjem fra Kirken igjennem Vrimlen
        vi vandre begge to Haand i Haand.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt