Ved de landflygtige polakker

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

VED DE LANDFLYGTIGE POLAKKER, OBERST DUMARSKYS OG LIEUTENANT JANKOWSKYS AFREISE FRA NORGE TIL SPANIEN

      Hvi at klage?
At I hen i Døden drage,
      I, hvis Fædreland forgik,
Jublende I did bør jage.
      Graven I til Hjemstavn fik.

      Skiftet er det:
Retløs Seir til Cæsarsværdet;
      Polens Helte fremmed Grav,
Rethevn dog, i Dybet hærdet,
      groer, men Seiren blomstrer af.

      Har paa Havet
Du de Heltes Viisdom stavet?
      Tusind Miil fra hver en Strand
Reiser Bølgen sig -- hvor mange
      maa igjen ei Dybet fange?
Kløver Hai og sluger Hval? --
      Skumkront, som et Berg med hvide
Templer paa, skal En dog skride
      som et opreist Ocean,
Døe i Seirspragt mod sit Land.

      Spredte over
Havets Ørk og Ørknens Vover
      Reise polske Isser sig.
Tusind atter ned maae dukke
      kan kun sende Polen Sukke
      give Verden ikkun Liig.
Men en Kocziuskos Isse
engang drøner frem tilvisse,
      ruller, som mod Berg hiin Flod,
      over høien Kreml i Blod.

      Liig vor Klode
Da den Vandene forlode,
      ungt, med bedre Græs bedækt,
ruller bag ham Polen atter
ud sin Slette fra Karpather
      i dens fulde Storhed strækt.
Unge Madalinsker tøie
Sletten ud til Wolgas Høie.
      Ned fra Himlen hvide Ørn
      bærer hjem de Pragas Børn.

      Brudes Latter,
Dødssuk ikke, Vinden atter
      fører over Wolas Muld.
Ah! det lufter alt af Vaaren!
Milde Hvift bortførte Taaren
      Ud! -- Som Seil er Barmen spændt.
Som en Ørn, der letter Vingen,
Klapper Hjertet . . Ud med Klingen!
      Ah! hvor blank i Solen den
gløder som til Kamp igjen!

Hvi at klage?
Hjem Polakkerne jo drage;
      Veien did gaaer rundtom Jord.
Haabet jog de dog tilbage;
      det har sveget hvad det svoer.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt