Fræmtidens land.
Fræmtidens land!
Derhen de styrer de tusene savn,
alle de sukke, som ej finder favn,
danner sig landskab i skylag og glød
over vor nød, -
salige syner av hvad som skal gro
op av vor tro
i fræmtidens land.
Fræmtidens land!
Alt av vort arbejd, som bliver til gavn,
vokser i slægter, som glemte vort navn,
samles til andres og øger engang
fornyelsens trang.
Denne har kraften, som bærer det in,
usvigelig in
i fræmtidens land.
Fræmtidens land!
Tårer, som fælles ved det, som er slet,
blod-sved i kampen for højere ret
salver den vilje, som sejrer til slut.
Blir vi end brudt,
ondt kan det stanse, godt kan det så,
op skal det stå
i fræmtidens land.
Fræmtidens land
dæmrer i linjer og farver og kvad,
blinker som sol-gull i det, som gjør glad,
anes i barnenes øjne, og ser
ner, når du ber.
Vinner vi sejer, og sejren er sund,
står vi en stund
i fræmtidens land.
