Neobule og Hebrus

Originalens versemål.

Hvor jeg ynker de småpiger, som med Amor ei får skjemte,
som til bægret ei tør nippe, og som altid går i rædsel
    for en onkel og hans skjender!

Men den lille, han med vinger og med buen, han dig drager
bort fra tenen og fra væven og dit husstel, Neobule,
    til din elsker, til din Hebrus!

Når af badet han er stegen og har salvet sine skuldre,
hvor han tumler da sin ganger! og end aldrig han i kapløb
    eller brydning så sin lige;

ikke feiler han sit dådyr, der det stormer over sletten,
og hans jagtspyd er til rede med sit dødsstød for det vildsvin,
    som sig bryder gjennem krattet!

• Tilegnelse 3
• Pyrra 9
• Teuker 13
• Ved vintertid 19
• Forsoning 23
• Til Lyren 27
• Sølvet 31
• Hvor tiden haster! 35
• Tilfredshed 39
• Nøisomhed 45
• Romas storhed 53
• Troskab 63
• Neobule og Hebrus 69
• Til vindunken 73
• Digterens eftermæle 77