Til Lyren

Originalens versemål.

Kom, min lyra! Her i den svale skygge
mangen ledig stund har vi skjemtet sammen,
skal for efterslegten på hjemligt mål en
    sang vi nu synge?

Af Alkaios først dine strenge stemtes,
han, den stridsmand vild, som i våbenlarmen
og når storm-omtumlet til våde strand sit
    fartøi han fæsted,

kvad om Bakkus, Muserne ni og Venus,
om den små, som trolig ved hende hænger,
og om vennen, sortøiet gut, den deilig
    lokkede Lykus.

Gjest så kjær ved gudernes glade gilder,
herlig pryd for Føbus, o hil dig, lyra!
Du min sorg har lindret, så tit mit kald dig
    værdigt sig viste!

• Tilegnelse 3
• Pyrra 9
• Teuker 13
• Ved vintertid 19
• Forsoning 23
• Til Lyren 27
• Sølvet 31
• Hvor tiden haster! 35
• Tilfredshed 39
• Nøisomhed 45
• Romas storhed 53
• Troskab 63
• Neobule og Hebrus 69
• Til vindunken 73
• Digterens eftermæle 77