O, vidste du bare!
Jeg tør ikke tale til dig,
du tør ikke se ned på mig,
men altid så sidder du der,
og altid spadserer jeg her.
Imellem kan tankerne listende fare,
men ingen tør spørge og ingen tør svare:
O, vidste du bare!
Dengang du bestandig mig fant,
da var du lidt kostbar iblant;
men nu, når jeg sjeldnere går,
nu ser jeg, du ventende står!
To øjne, to øjne kan flette en snare,
men den, som vil vidre, får ta sig ivare!
O, vidste du bare!
Ja, dersom du anede sligt,
jeg gik her og skrev dig et digt,
at netop det bølgende fløj
didop, du står yndig og høj.
Men ser du, den kunskab, den bør vi nok spare,
jeg længer vil fare, dig Himlen bevare, -
o, vidste du bare!
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer