Fra Monte Pincio.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

En højde over Rom, stadens spadseregang, hvor musiken spiller og den fornemme verden mødes hver aften.

 Aftenen kommer, solen står rød,
farvende stråler i rummet henskylle
lyslængsel'ns glans i uendelig fylde; -
fjældet forklares som åsyn i død.
Kuplerne gløder, men længere borte
tågen langs markernes blålige sorte
vugger opover som glemselen før:
over hin dal dækker tusen års slør.
      Aft'nen, hvor rød og varm,
      blusser af folkelarm,
      glødende hornmusik,
      blomster og brune blik. -
Fortidens store står rundtom, knap kente,
bundne i marmor og vente.[1]

 Vesper det ringer, i rødmende luft
tonernes offerdamp tåger og spredes,
kirkernes hellige halvmørke bredes,
aftenbøn bæver i ord og i duft.
Ildbæltet over Sabinerne spænnes,
blus på Kampagnen af hyrderne tændes,
Roma med lamperne frembryder mat,
ligesom sagn af historiens nat.
      Gennem den unge kvæld
      hopper en Saltarell';
      sværmere knalder til
      latter og morraspil; -
tankerne stræber i farver og toner
trofast mod det, som forsoner.

 Lyset har tabt i sin lydløse kamp,
himmelen hvælver de dunkelblå buer,
dybt fra dens evighed stjærnerne luer,
jordmassen synker i tåge og damp.
Øjnene flygter fra mørket mod staden,
møder et ligtog med fakler i gaden;
natten det søger, men lysenes flag
vifter dog håb fra den evige dag.
      Muntert en mandolin
      lyder til dans og vin,
      munkesang, gadeleg
      døves af tappenstreg; -
gennem det drømmende livsårens banken
glimter med daglys i tanken.

 Stille det bliver, end dunklere blå
himmelen våger og venter; - opunder
fortid, som drømmer, og fremtid, som stunder,
usikre blus i det rugende grå!
Men de vil samle sig! Roma fremstige
lystændt en nat for Italiens rige:
klokkerne kime, kanonerne slå,
minnerne flamme på fremtidens blå! -
      Yndig om håb og tro
      op mod nygifte to,
      jubler en sanger til
      cither og fløjtespil.
Stærkere længsler får barnesød hvile; -
mindre tør vågne og smile.

Merknader[rediger]

  1. Marmorbuster af Italiens navnkundige mænd står rundt pladsen på monte Pincio.

av Bjørnstjerne Bjørnson.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.