Prinsessen.

 Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten gik nede og blåste på lur.
"Hvi blåser du altid, ti stille, du små,
det hæfter min tanke, som vide vil gå,
nu, når sol går ned".

 Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten lod være at blåse på lur.
"Hvi tier du stille, blås mere, du små,
det løfter min tanke, som vide vil gå,
nu, når sol går ned".

 Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten tog atter og blåste på lur.
Da græd hun i aftnen og sukkede ud:
"o, sig mig, hvad er det mig fejler, min Gud! -
Nu gik solen ned".

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.