Stevnemødet.
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk Aftnen er stille,
timerne trille
lyd-løse ned i det evige væld.
Kun mine tanker
lyttende vanker; -
vil hun ej komme i kvæld?
Vinteren drømmer,
stjærnerne svømmer
gennem dens flor-lette syner og ler,
nævnende sommer,
elskov og blommer; -
tør hun ej møde mig mer?
Havet med panden
islagt mod stranden
sukker i længsel og rejse-syg ro.
Skibe for anker,
sejl-fyldte tanker; -
o, vi må finnes, vi to!
Sneen har dalet,
tumlet og malet
æventyr-let i den skog-dunkle hej;
dyrene lister,
slag-skygger frister:
var det dit fodtrin, - o nej!
Modet du savner,
rim-frosten favner
længselens grene, fortryllet du står.
Men jeg tør sprænge
dækket og trænge
ind, hvor i drømme du går.
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer