Studenter-sangforeningens vise.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

 Nu, brødre, en sang istem,
dens lyse følge svinge frem!
      Op af den slår kærligheden,
      men foran går sejers-glæden,
og rundt omkring den blomster-sæd
på forårs-længsler drysser ned!

 Alt vide med sang vi fór,
og minner blinker i vort spor
      i faner og fjærne venner,
      i kranse fra kvinne-hænder,
i festers fryd med ungdoms-dåb
i folkets fortid, folkets håb.

 På Halden en sol-klar dag
det gamle, gennemskudte flag
      har vajet igennem sangen,
      har manet igennem klangen
med rødme af hin stærke brand
i helte-død for fædreland.

 Mod Arendal vor sommer-vej
"til magt og ros!" - den glemmes ej! -
      Blant flåden inover dybet
      på toner gled sanger-skibet:
til Norges skibs- og handels-flor
vi vilde give hejse-kor.

 Vi mødte i Bergens by
det gamle favnet af det ny.
      End ljomed fra fjældet luren,
      kong Sverre stod i naturen;
men frisk og fuld af nuets lyst
slog sangen op af folke-bryst.

 Upsala, Lund og København,
der tændes sange i hvert navn!
      Der bandt vi med harmonier
      en tre-klang, vi Norden vier:
den er i vældigt kor engang
Norrøna-stammens enheds-sang!

 Frisk mod da og vidre frem:
hvor vi har ekko, har vi hjem!
      Vor fremtid i sangen blåner,
      vor fortid i den ej gråner,
alt mens vi vandrer mand ved mand
og synger sommer i vort land.

av Bjørnstjerne Bjørnson.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.