Under en rejse i sverige.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

 Fra jeg var barn du tog mit hjærte,
fordi det store du mig lærte.
Som mand jeg venter nu på dig, -
ja, Nordens sag ved dig, ved dig!

 Du er så rig på land og ævner,
men mod det store ej du stævner.
Før Nordens sag du viser vej,
dig selv, dig selv du finner ej!

 Der er en poesi, en længsel
i alt dit folk, men som i fængsel.
Skønt største kraft er dig forundt,
her er ej altid rigtig sundt.

 Her er for meget, som begynnes,
for mange tiltag, som fortynnes.
Skønt folket er så hjærte-rigt,
for liden tro, for liden pligt.

 Du kan ej trives uden fare
og noget stort at tage vare,
du samles ikke, før hver barm
ved Sverigs navn igen blir varm.

 Du løftes ikke ved dit eget,
før æren er på himlen steget,
du glædes ikke uden dåd
og vovsomt liv i sol og gråd.

 Ti, hvad der i dit minne lever,
er alt for stort, det mere kræver.
Tag Nordens sag! Gå frem med den!
Den giver dobbelt dig igen!

 Af alt, du kan, er den det største,
af alle krav den har det første:
den har din fremtid i sin favn
med bod for alle dine savn!

 Du hjærte-folk, du fantasiens,
du længsels-folk, du poesiens,
o, fyld dit hjærte, løft din ånd:
hæv Nordens fane i din hånd!

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.