Amors billed

" -- Er dette Amors Billed?
Haha! Ham jeg mig forestilled
meer munter, med et yndigt Skalkesmiil
paa Kinden, ei med Haanden under Kinden . .
. . saa skyfuld ei . . Hvad skal det Alvor til
hos Drengen der, forinden -- ja forinden . .
Ei nu! Hvad vil jeg nu?"
                   -- Saa pluddred væk
ung Fanny ved Elevens Staffeli
      paa et Akademie
til Hans og til Akademiets Skræk.
Han bukked sig i et, saa rød som Blod,
og døv og blind han lod
      den hulde Hende
            skjænde.
Hvad gjorde denne Blygsel andet end
      at Hun tog paa igjen:
" -- Ja ret, Herr Maler, altfor melancholsk!
Er det en cyprisk Amor? -- En katholsk
det er, som i en skimlet Klosterbroder,
           en frugtløs Elskov tænder til Guds Moder!
       -- Nu, tal dog, Herr Elev!
            Ah! siger dette stumme Buk
                  og Suk
Pilati: "Hvad jeg skrev, jeg skrev?"
Hvi gav De da ham ei en dygtig Rynke,
for dette Smiil, som synes ret at ynke?

En Rynke? ja det var ei værre det -- "
Saa blev den Kaade ved. Da, se -- o Wunder!
miracle! ja i alle Sprog et Under!
-- da sukked Amors Billed der paa Lærredet:
      "Med Sandhed Han alvorlig har mig malt:
       -- Haand under Kind, som efter noget Galt.
Dog Tungsinds ei, kun Medynks er mit Smiil,
fordi jeg saare maa saa skjøn en Barm -- "
Og Buen løfted han . . der foer en Piil . .
       Ung Fanny segned i Elevens Arm.