Billedhugger Borchs femtiaarsdag

Ja femti Aar, min Ven Borch,
saa hastig kunne gaa,
og mangen, ak kun lidet
saa efter dem at staa;
mens sine Ungdomsdrømme
én ivrigst jager paa,
saa, - inden én det rigtig véd, -
er Lokken bleven graa.7

For Statuer og Løver
Du kunde Laurer faa,
- og Menneskenes Ære
den kan den stærke naa.
Men inde i dit Værksted
det vakkreste, vi ser,
det er Dig selv, vor Ven Borch!
som glad og freidig ler.

Et kjærligt Barnehjerte
den Støttes Digter er;
dit stærke Enfold meisler
de skjønne Linier der.
Det laaner til dit Snille
det varme Kunstnerskjær,
mens vi af dine femti
kun ser, hvor ung Du er!