Carl Wilhelm Boeck

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Jonas Lie (1875.)

Baaret stort af Forskertrangen,
med Haanden end om Fanestangen,
den Herre ind i Døden sank; -
Vægt af Aar ei stansed Gangen,
Ideen hvisked Seiersangen;
derfor han faldt saa ung og rank.
Og prunkløs i al Id
han bar sin Tankes Strid; -
vidt om Verden har ud den rakt,
      og Tvil blev vakt,
hans Forskning i dens Ilddaab lagt.

Brusten er den stærke Bue,
den ubetvungne Villiens Lue,
der brændte med saa mægtig Glød! . . .
Videnskabens Sønner skue
paa Aandens Hvælv hans Navn at lue
og Venner sørger ved hans Død.
Hans Folk, som ser hans Navn
i Ærens lyse Favn,
bøier sorgfuldt sig ved hans Baar.
      Thi det forstaar,
en Aandens Stormand bort nu gaar!



Digte II (av Jonas Lie)


Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt