Færø

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Jonas Lie

"Sju Dages Sigling vest af Stat" -
der ligger Færøs vilde Skjær
med Foden hvid af Dragsug,
om Top en Fuglehær;
og vidt ud ingen øiner Land,
kun Bølgerul og saltgraat Vand,
og Himlen stænger disig
ved Horisontens Rand.

Her gik vel mangen ensom Mand,
hvis stille Længsler vide fo'r,
hvis Tanker steg med Ørnen,
som høit i Luften ror,
som kredser ind med brede Sving
om Landets Synskreds Ring paa Ring;
- den blev i Tranghed stækket,
den unge Ørneving.

Thi Havet stængte for det Bur
saa skjæbneroligt ødt og graat,
og paa de snevre Klipper
gik Livet knust i smaat.
Men, hvert et Skib, mod Fjernet fo'r,
- for Længsler der fløi med ombord! . . .
som tusind Fugl i Masten,
som Drømme ved dets Ror.