For H. M. Kongen

Elske Bedrifterne ikke sit Minde?
Storheden ei sin Udødelighed?
Dagen vil synke, men Stjernerne rinde;
Saga med Blus sænker Konningen ned.

Konge! forlængst Du en Saga har levet,
herlig som Hines i Sturlesons Skrift.
Dit er det Navn, Du med Straaler har skrevet,
Menneskehedens din Heltebedrift.

Førend den naaer til de blaanende Fjelde
hendøe vil Høitidsbasunernes Røst.
Konningens Lovsang med dybere Vælde
toner i Normandens trofaste Bryst.
Kling dog, Basun! Du hans Lovsang betyder.
Denne igjen er Begyndelsen til
Qvadet, som først over Gravene lyder:
Sagaens Leve, Historiens Hil.