Froskene og solen

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

"O Ve! Koax! Koax! O Vok!"
      -- saa hylte med et rædsomt Pjadder,
      hver Kjæft af Frosk, der var i Dammen --
"O Fastre, Mostre, gamle Padder!
O smaa Kusiners søde Flok!
Gudmødre -- o I Allesammen!
o har I ikke hørt det Fæle,
at Solen vil sig nu formæle?
Een Eeneste er meer end nok
for at udtørre vore Myre
      og hveren Dam.
Og naar nu end et Soluhyre,
      den gamle Sols Madam . . . ?
Ak To, vi sige? Nei, naar Vrimlen
      af alle deres Smaa
udbreder sig paa hele Himlen,
hvor vil det da vor arme Slægt vel gaa?"


Moral.
Saa Folket sukker, qvækker og koaxer,
naar Ry om Fyrsters Ægteskab
i strengtpaabudne Tempellovsang høres.
Thi det, ved Apanager, som opføres,
      maa føde op det hele Skrab
af Ferdinander, Filippusser og Maxer.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt