II. Balvise

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Johan Sebastian Welhaven, 1835

I Brødres Kreds, hvor Bægret klinger,
Henveires Døgnets Nag,
Og under Jublens brede Vinger
Slaar Barmen høie Slag;
Men ak, dens bedste Melodi
Forglemmes, dør deri.

Den glade Ynglings Foraars-Tanker,
Hans Hjertes søde Savn,
Har ei sit Med blandt fulde Ranker,
Og ei i Vennens Favn, —
Han drømmer om en Svanebarm,
Der banker mere varm.

Og kun hvor Genier fremsvæve,
Som i hans drømte Lyst,
Kan Hjertets bedste Toner bæve
Og stige i hans Bryst;
Ved Paukers Klang, ved Kjerters Glands,
De bære ham i Dands.

Og naar den raske Stund er svunden,
Er mangen Fryd bered;
Vor Broder har Akkorden funden,
Hans Kind er luehed,
Hans Drøm er mere klar og sød,
Hans Morgen rosenrød.

For Jordens fagre Tryllerinder
Vi tømme vor Pokal.
I Bægret svømmer Haab og Minder
Og Fryd og lønlig Kval;
Men Summen af det rige Væld
Er Livets bedste Held.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt