Jægersang

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Mel. Im Wald und auf der Heide.


Haloh! hvor Skoven runger!
Dens Echos klare Tunger
       : : forkynde Jægrens Lyst.  : :
Hvor sund ham Luften smager!
Hvor raskt ham Blodet jager
       : : igjennem frie Bryst.  : :
  : : Halih! Haloh!  : :
       : : igjennem frie Bryst.  : :

Hvor freidig han betræder
de gamle kjendte Steder!
       : : Her er han Helt og Drot.  : :
De hule Klipperivter
besynge hans Bedrivter.
       : : Hver Gran dem kjender godt.  : :
       o. s. v.

Fra Skovens Herskersæde
maa gamle Bamse træde.
       : : Det høre Jægren til.  : :
Ja træffes vi, spandere
han Kaaben maa med mere.
       : : Den hører Jægren til.  : :
       o. s. v.

Han skal ei lave Kager
i fattig Huusmands Ager,
       : : den gjerrige Tyran,  : :
ei meer i Blaabærmyren
faae Sætergjenten styren
       : : og ræd som for en Mand.  : :
       o. s. v.

Den Graa, som lusker slugen
med Halen under Bugen
       : : skal lade Haren gaae,  : :
og Mikkel-Ræv ei længer
agere Fuglefænger.
       : : Den Kunst maae vi forstaae.  : :
       o. s. v.

Men frem! lad Aasers Række
sig blaanende henstrække!
       : : De trætte ei vor Fod.  : :
Om i det dunkle Øde
end Huldrers Harper løde
       : : det muntrer kun vort Mod.  : :
       o. s. v.

Frem, Jæger, endnu længer!
I Skovens Indre trænger,
       : : hvor Kjernet -- mørkt og stilt  : :
som glemte Piges Øje, --
nedsænkt blandt Graner høje,
       : : gjør Alt kun mere vildt!  : :
       o. s. v.

Derind, hvor Hejren reder,
hvor brune Rugde breder
       : : sin Seng paa Moltemyr,  : :
hvor tyst paa Grenens Luden
en Gaupe, rød om Snuden,
       : : belurer Skovens Dyr!  : :
       o. s. v.

Hvor Skrig af Ormehøge
den Stilheds Skræk forøge,
       : : imens dernedenfor  : :
sig frem med livlig Slyngen
en Slange gjennem Lyngen
       : : med opreist Hoved snoer.  : :
       o. s. v.

Derind, hvor Alt er Vildhed
og Ensomhed og Stilhed
       : : og Højhed, o Natur!  : :
Ja al din Ømhed under
en Granetop jo blunder
       : : i drømmende Tiur.  : :

Hvor han forlibt erklærer
den Ild, som ham fortærer!
       : : Og vilde Duehan  : :
sin ømme Elskovsklage
udtoner for sin Mage.
       : : Nu, Jæger, nu klem an!  : :

Men, Jæger! nu hvad tænker
du paa, som Riflen sænker?

Enkelt Stemme


 : : Jeg tænker paa min Mø  : :
Pokalen hid for Hende!
For Hendes Skyld de Tvende
       : : paa Qvisten ei skal døe!  : :

Chor



 : : Halih! Haloh!  : :
       : : For Hendes Skyld ei døe!  : :



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt