Kong Carl XV

Det bæres hid af Vindens Sus:
Kong Carl er død paa Malmøhus,
som der han steg iland!
Slig suser det til fjerne Kyst, -
og Budet rører mangt et Bryst;
thi som hans Mindeskrift kan staa:
han elsket var som faa!

Hans Lynne bar et Nordlysspil
af Folkets egen Ungdomsild
og af dets dunkle Drøm,
af Længslen mod en Kampens Dag
for Nordens store Folkesag;
han stod i disse Drømmes Skjær
for Folket kjendt og kjær.

At Kongen udi Dødens Stund
saa higed til sit Hjemlands Grund
og til sit Ulriksdal,
- der havde han sin Fosterjord
og Folket bøiet som sin Mor, -
ja det, at Kongen længtes saa,
just Folket kan forstaa.

Det var et Hjerte udaf Guld,
der famlede i Jordens Muld,
men bar paa Skaldens Syn;
det var en Aand med Heltens Trang
der bar i Hjertet Nordens Sang -
og bar den i en taaget Tid
af indre Tvil og Strid.

Til Kongenavn og Kronens Glans
han føied Snillets ædle Krans
i Kunstens lyse Land.
Som Mand han vandt en bedre end:
den Ros, han var en fuldtro Ven,
der gav sit brede Hjertelag
til ham paa Nødens Dag.

Ja, om hans Hjerte er det sagt,
i det han bar sin Kongemagt
og høit sit Folkespir.
Nu, - midt i Kraften, ung og rank -
Kong Carl, han om paa Baaren sank,
nu blir i Sorgen sagt de Ord
af tvende Folk i Nord.