Kong Carl XV

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(Rom 1872.)

av Jonas Lie

Det bæres hid af Vindens Sus:
Kong Carl er død paa Malmøhus,
som der han steg iland!
Slig suser det til fjerne Kyst, -
og Budet rører mangt et Bryst;
thi som hans Mindeskrift kan staa:
han elsket var som faaen.



Hans Lynne bar et Nordlysspil med skjede
af Folkets egen Ungdomsild
og af dets dunkle Drøm,
af Længslen mod en Kampens Dag
for Nordens store Folkesag;
han stod i disse Drømmes Skjær
for Folket kjendt og kjær.

At Kongen udi Dødens Stund
saa higed til sit Hjemlands Grund
og til sit Ulriksdal,
- der havde han sin Fosterjord
og Folket bøiet som sin Mor, -
ja det, at Kongen længtes saa,
just Folket kan forstaa.

Det var et Hjerte udaf Guld,
der famlede i Jordens Muld,
men bar paa Skaldens Syn;
det var en Aand med Heltens Trang
der bar i Hjertet Nordens Sang -
og bar den i en taaget Tid
af indre Tvil og Strid.

Til Kongenavn og Kronens Glans
han føied Snillets ædle Krans
i Kunstens lyse Land.
Som Mand han vandt en bedre end:
den Ros, han var en fuldtro Ven,
der gav sit brede Hjertelag
til ham paa Nødens Dag.

Ja, om hans Hjerte er det sagt,
i det han bar sin Kongemagt
og høit sit Folkespir.
Nu, - midt i Kraften, ung og rank -
Kong Carl, han om paa Baaren sank,
nu blir i Sorgen sagt de Ord
af tvende Folk i Nord.



Digte II (av Jonas Lie)


Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt