Løvens hof

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Kong Løve skrev en Landdag ud.
De andre Dyr kom sammen i hans Hule.
En Bjørn, saa raa som egen Hud,
og altid vant sin Mening ei at skjule,
frembrummed strax, da han indtreen:
"hvor fæl en Lugt her hos vor Herre!
I Møddinggrop og Rakkerkule
kan ei see ud ei lugte værre."
Og sandeligt,
den Residenz sig ligne lod ved Sligt.
Men Løven over denne plumpe Note
i Stilhed to Minutter green;
men i den tredie med sin Pote
han brød den Tølpers Nakkebeen.
"Fortræffligt gjort!" med Buk og Skraben
og søde Smiil udraabte Aben,
og talte vidt og bredt om Dunst
af Virak og om Kongens Gunst,
som tillod Bæsterne at snuse
i Vellugt som i Guders Huse.
Hans Smiger dog ei smagte; knap
han Løvens Klo ved Flugt undslap.
"Men du, hvad lugter du da?" blev
      adspurgt en Ræv.
"O eders Majestæt tilgive!" -- var
      dens Svar --
      "jeg Snue har."


Moral.
Saaledes maa med Fyrster tales.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt