Nationalpalladset

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Nationens Majestæt og Magt
      maa ikke boe tilleje!
Thi efter Huus og Hjem Foragt
      og Hæder Godtfolk veje.
Det selv en Tiggergut har sagt,
      som laae paa aabne Veje.

Den barske Høstregn slog hans Bryst,
      og Febren skjalv i Blodet.
"Beklag ei mig!" -- dog bad han tyst
      hver Vandrer, som forstod det --
"Thi Folkets Pryd og Hjertenslyst
      har Tag ei over Hov'det."

-- Ak, kunde Ønsker bygge blot!
      Forlængst var endt den Jammer,
at Den, som bør beboe et Slot,
      maa boe paa Lejekammer: --
Nationens Majestæt!? -- O Spot
      for vore Hjerters Flammer!

Et herligt Ønske fødes nok
      med Haanden under Kinden.
Men Haanden frem! i Steen og Stok
      den forme hiint, forinden
de smukke Ønskers lette Flok
      gaae bort som Suk i Vinden!

Din Ære, Folk! i Kongens Sal
      tilvisse Sæde fæster.
Men dine tvende Magter skal
      ei være Nogens Gjæster.
Du Steen og Raad har til en Hal,
      blandt dine Børn en Mester.

Hvi skal han tænke kun i Sand?
      Hvi bygge kun i Drømme?
Hans Triumfal, mit Fædreland,
      vil kun dig Selv berømme.
Og hvad din Ære kræver, kan
      ei dine Kræfter tømme.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt