Ny vise

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

OM OLE PEDERSEN HØILANDS SIDSTE MÆRKELIGE UNDVIGELSE FRA AGERSHUUS FÆSTNING NATTEN TIL DEN 17. SEPTEMBER 1839.

Melodi: Malebrok er død i Krigen.


Major Glad maa nu sig græmme:
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ola Høiland er ei hjemme.
    Han er gaaet i grønnen Skov.
    Han er gaaet i grønnen Skov.
    Han er gaaet foruden Lov.
Major Glad maa nu sig græmme:
    Ola Høiland er paa Rov.

Men hvem kan vel sligt begribe?
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ole sad i slig en Knibe,
    " Men nu er han fri som Fugl. "
    Og Gud veed hvor han har Skjul.
Ja hvem kan vel sligt begribe,
    Hvor han nu vil holde Juul?

Major Glad og Commandanten
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Saae nok efter, men ei fandt'en
    " Fuglen var ifra sit Buur "
    Fløjen ud i Guds Natur.
Major Glad og Commandanten
    Fandt at Ole var paa Tuur.

I et Taarn, af Volden skygget,
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Var et Buur af Bjelker bygget.
    " Alt forsvarligt var og godt, "
    Muren tyk som paa et Slot.
Pladsmajoren var betrygget.
    Alt forsvarligt var og godt.

Men den fule Ole tænker --
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Paa Spektakler kun og Rænker,
    " Og paa Friheds søde Lyst. "
    Thi den boer i Slavens Bryst.
Under Vægten af hans Lænker
    Hvisker den ham Haab og Trøst.

Ole sad begloe't af Flokken
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Dagen ud ved Dreierblokken.
    " Men han længtes til sit Hul; "
    Thi han virker der i Skjul.
Ole længes did, mens Blokken
    Svarver rundtenom hans Hjul.

Fra naar første Hane galte,
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Naar den stille Midnat dalte
    " Til det gryede lidt ad Dag "
    Brugte Ole flink sin Saug.
Den var liden, tynd og skralte
    Ved hvertandet af hans Drag.

Dog kan ingen Snedker byde
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
(Ja selv om han var en Jyde)
    " Bedre Mesterstykke frem, "
    End han Ole Høilands Lem.
At den Taushed ei skal bryde
    Gie'r han den en Klædesbrem.

Ja Taalmodigheden plejer
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Over Alt at vinde Sejer.
    " Og saa gik det ogsaa her. "
    Ole gjennem Gulvet skjær.
Ole er om Dagen Dreier.
    Han om Natten Planker skjær.

Under Gulvet er en Kjælder
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Og han fandt vel Intet heller.
    " Havde Glad blot vidst deraf, "
    Havde han nok fyldt den Grav.
Men nu Ole fandt en Kjælder.
    Og den ham hans Frihed gav.

Nu som Rotten frem sig gnaver
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ole løs paa Muren graver.
    " Som om Graasteen kun var Grød, "
    Gjennem Alen tre han brød.
Under den et Hul han laver,
    Som han op i Tørven skjød.

Nu en Nat da fælt det regned,
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Syntes Ole godt det tegned,
    " Og han aabnede sin Lem, "
    Sneg sig i sin Mine frem,
Kom saa udenfor Hegnet
    Om sit faste Fængselshjem.

Uden Vagten først at bede
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ole har forladt sin Rede,
    " Over Muren er han alt. "
    Men hvor nu, er ei fortalt.
Pladsmajorens Harm og Vrede
    Er ei heller let afmalt.

Ole er i Skoven gangen
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
For at høre Fuglesangen.
    " Men den Sang, som Vi har hørt, "
    Var at Trommerne blev rørt,
Og at reist er Krudttaarnsfangen
    Førend Føret ret blev tørt.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt