Orla Lehmann

Ak, Orla Lehmann! - Hvor mangen Gang
dit Navn hidop i min Ungdom klang!
Det førte an i et Frihedstog
og meldte Seir under Dannebrog,
det vælted stort som den første Bølge,
der hele Havet har med til Følge.

Han Sol og Lykke for Danmark saa,
og deri netop hans Storhed laa;
det er paa Rader af sliges Høie,
den nye Dag skal slaa op sit Øie;
thi Nordens Fane er end ei strøgen,
fast at den skjules en Stund af Røgen!

Det var, som Haabet og Dage blaa
og Seierssignal der i Navnet laa,
som bar det Glans af den høie Glød,
der frem som Morgen i Norden brød;
- nu rører sorgsænkt sig Silkefolden,
mens stilt han lægges indunder Volden.