Over de høje fjælde.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(Af Arne).

 Undrer mig på, hvad jeg får at se
      over de høje fjælde?
øjet møder nok bare sne;
rundt omkring står det grønne træ,
      vilde så gærne over; -
      tro, når det rejsen vover?

 Ørnen løfter med stærke slag
      over de høje fjælde, -
ror i den unge, kraftfulde dag,
mætter sit mod i det vilde jag,
      sænker sig, hvor den lyster, -
      ser mod de fremmede kyster!

 Løvtunge apal, som intet vil
      over de høje fjælde?
sprætter, når somren stunder til,
venter til næste gang, den vil,
      alle dens fugle gynger,
      ved ikke, hvad de synger; -

 den, som har længtet i tyve år
      over de høje fjælde, -
den, som ved, at han ikke når,
kenner sig mindre år for år - ,
      hører, hvad fuglen synger,
      som du så trøstig gynger.

 Sladrende fugl, hvad vilde du her
      over de høje fjælde?
rede du fant vist bedre der,
videre syn og højere trær, -
      vilde du bare bringe
      længsel, men ingen vinge?

 Skal jeg da aldrig, aldrig nå
      over de høje fjælde?
skal denne mur mine tanker slå,
sådan med sne-is og rædsel stå
      stængende der til det sidste, -
      blive min dødningkiste?

 Ud, vil jeg! ud! - o, så langt, langt, langt
      over de høje fjælde!
her er så knugende, tærende trangt,
og mit mod er så ungt og rankt, -
      lad det få stigningen friste,
      - ikke mod murkanten briste!

 Engang, jeg ved, vil det række frem
      over de høje fjælde,
kanske du alt har din dør på klem? -
Herre min Gud! godt er dit hjem, -
      lad det dog endnu stænges,
      og jeg få lov til at længes!

av Bjørnstjerne Bjørnson.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.