Over en ung pige

      Fager, ung og fin
      i sit hvide Lin
nu i Gud hun stille sover.
Lad saa Jorden bredes over
      al den unge Vaar,
      den i Fanget faar!

      Som en yndig Drøm,
      som en speilklar Strøm
randt i Hjemmet hendes Dage,
blev en stille Foraarssage,
      som ei her paa Jord
      naade Somrens Flor.

      Hvo dit Raad vel véd,
      som er Kjærlighed! -
Tanken ser den blege Lillie
nu forklart og rank i Villie
      med Guds fagre Sol
      paa sin hvide Kjol.