Smed-vise

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(EFTER DET SVENSKE)


Vaagn op til Arbeid, min raske Arm!
      Vaagn op med Magt,
min tunge dundrende Slægge!

Al Dagen skulle vi holde varm
      i hurtig Takt
til sent i Qvel vi os lægge.

Vel flere Jern jeg Gang om Gang
      har i min Brand;
dog ei et eneste svales.
Jeg vender dem alle med trofast Tang
      og sikker Hand,
og gjør deraf hvad befales.

Jeg gjør af Klumperne hvad jeg vil,
      hvad Bonden bedst
kan til hans Gjerninger due.
Til ham jeg hamrer hans Ljaa og Biil,
      beslaaer hans Hest,
og laaser hans Kiste og Stue.

Iblandt jeg tørste kan i mit Kald.
      Et godt Kruus Øl
jeg da kan trænge og taale.
Men aldrig nogen mig træffe skal
      i Fyld og Søl
blandt dem, som paa Kroen skraale.

Med første Gnisten, som farer ud
      fra Smidjens Tag,
opsender jeg Morgenbønnen,
og takker om Qvellen den milde Gud,
      som med Behag
mig skjænker Hvilen og Lønnen.

Min sodede Krop hver Lørdagsqvel
      jeg gi'er et Bad;
thi da er Sabbathen inde.

Til Kirken jeg, reen til Krop og Sjel,
      saa vandrer glad.
Der kan mig Allemand finde.

Saa gaae mine Uger ind og ud.
      Min ringe Lod
af Ingen bliver misundet.
Men om min Gjerning tilsidst af Gud
      befindes god,
min Sved ei forgjæves har rundet.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt