Til H. C. Andersen.

 Velkommen hid den lyse sommer-dag,
da barne-drømmen når til jorden
og blomstrer, synger, spejler sig og flyr;
      et æventyr,
et æventyr er nu vort høje Norden,
og tar dig i sin favn en festens stund
og takker, jubler, hvisker mund til mund.
      På engle-lyd
      af barne-hjærters fryd
du bæres did et kort minut,
hvor al vor drøm, hvor al vor drøm har skudt.

 Velkommen hid, vort hele folk er ungt
og står i drømmens store alder,
da æventyrligst, det er også størst,
      og den er først,
og den er først, som hører Herren kaller.
Vi tror på dig, du barne-længselns tolk,
at du er bud fra stort i Nordens folk,
      din fantasi
      har jævnet just den sti,
hvor, fri det små, du legte bort,
vi engang går, vi engang går mod stort.