Ved Johan Auberts begravelse

Tie kun ved Baaren,
            Haab, du vor Trøster!
Troen, din Søster
Bortkysser Taaren.
- Salig hun smiler,
      Ædlingen hviler,
      Hvisker til Sorgen:
      "Nu gryr hans Morgen."-
            Himlen ham kalder,
Ung kun i Tiden,
Gammel i Viden;
Støvsvøbet falder.
-Aanden var moden;
      Høit over Kloden
      Psychen nu svinger
      Rigt smykte Vinger. -
            Ham, her fortrolig
Alt med Socrater,
Platonske Stater
Vinke til Bolig.
- Frøet han strø'de,
      Voxet til Grøde,
      Længe skal vinde
      Krands om hans Minde. -