Ved Ole Lunds grav

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

" -- -- End engang, og skjønnest da
funkler Bølgen, naar paa Stranden
Længsel sukkende den døer.

      Stum tilforn, da toner den;
barsk tilforn, da leer den mildt;
kold og følesløs tilforn,
da, somom et Hjerte smelted
og udtømte alt sit Blod,
skyller lunken den om Kysten,
skyller, liig et mattet Lyn
langs ad Horizontens Høje,
den i zittrende og lange
brudte Glimt om Kysten -- -- "

                        Saa
      og ei meer paa Lappen stod,
      som imellem Løv og Straa
      hvirvlede sig til min Fod,
      jaget op og ned forinden
      jeg den fangede i Vinden.

Skrivten kjendte jeg skjøndt blegnet,
      Masker liig i vissent Blad.
      Resten var dog meer bekjendt.
      Som i Taarers Omrids tegnet
      kjendte jeg igjen et Qvad,
      men som aldrig blev fuldendt.
      Som et Ord, der døer paa Mund,
      var de Ord de første Linjer
      til et Digt til Ole Lund.
      Endnu mens jeg skrev han døde.
      Vinden fik mit Digt at øde.
      Resten vidste jeg han kunde
      læse i mit Hjertes Grunde.

O Han var en Mand, som Bølgen
      herligst i sin Død.
Reen som Taaren og som denne
modnende i Smerter var hans Sjel.

Længe bar ei mere sikkert
      Legemet hans Sjel,
end den fulde modne Taare
bæres af de svage Øjenhaar.

Dog som udslaae't Sejersfane
      var hans Aand, endskjøndt
Legemet ei bedre Stang og
Støtte var end Græsset paa hans Grav.

Se, mens dette bævrer funkler
      Duggen paa dets Spids.
Alt det kjække lille Øje
speiler af som var det store Sjø.

Men meer sandt og klart og freidigt
      Verden blev ei seet
end af Ham, hvis Blik alt længe
fik sin Stjerneglands af Gravens Nat.

O, med Mænd som Han skal Norge
      evig vorde frelst:
mere Ild end Blod i Aaren,
mere Aand og Kraft end Been og Kjød.

Undertvungne Smerter førte
      hid han i Triumf.
Her nedsank hans svorne Fiende,
hylded' ham frivillig førstegang.

Forud Geist alt meer end Mennesk,
      O hvad nu da meer?
Smerteløs -- Ja det kun mangled'
i den Himmel, som var i hans Sjel.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt