Ved afsløringen af Krohgs støtte

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

DEN 17DE MAI 1833.


Før Afsløringen.


Vær stolt, o Nor, ved Kjæmpens Grav!
      den Søn, Dig Himlen skabte,
Du som en Christian Krohg gjengav,
      den vandt, da ham Du tabte.
      Giv, Himmel, da til Vederlag
      Nor Mænd, der vove Aandeslag,
      som han, for Jords og Himmels Sag:
for Frihed, Ret og Sandhed!

Hans Viisdom tage evig ind
      sin Plads i Storthingssalen!
Hans Frisind liig en Nordenvind
      igjennemstorme Dalen!
      Dit Skarpsind, Krohg! -- det Aandelyn --
      i hver en Normands Øiebryn!
      da, Frihed, tryg som over Sky'n
hos Nor Du boer og bygger!

Da, Krohgs Aand, fra Dit blaa Paulun,
      fra Frihedsdagens Himmel
Du daler mellem Brødre kun
      og Fries glade Vrimmel.
      Da uden Sky sig Høi og Lav
      frydsamler om Din Æresgrav,
      der -- som en Fredens Gud den gav --
blev et Forsoningsalter.


Efter Afsløringen.


Vor Krohg! den Krands, Du blegned med,
      er lagt paa Støttens Tinde;
bedugget af vor Kjærlighed
      hver Morgen frisk den finde!
      Normannaløven har paa Vagt
      med Bilen sig ved Foden lagt;
      den skal -- det Lyn af Folkets Magt --
omblinke, Krohg, Dit Minde.

Vi see dit Kjærnavn, Christian Krohg,
      i Sagas Malm at tindre.
End skjønnere -- et gyldent Sprog --
      det glimrer i vort Indre.
      En høiere end den Colonn'
      er reist Dig i vor Borgeraand.
      Her reiste vi med taksom Haand
dens Billed kun: -- den Mindre.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 1. bind 1825-1833
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt