Ved sieyes' død

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
"La mort sans phrase!" (Døden uden Frase!)

(Abbed Sieyes' Votum for Ludvig d. 16des Død, umiddelbart afgivet efter Hertugen af Orleans', der gik ud paa det samme efter en lang hyklersk Tale).


"La mort sans phrase!" Nu er det sagt
      om dig af Døden selv, Sieyes.
Dog har selv den ei større Magt
      end du engang, Sieyes.

Meer hvast traf aldrig Dødens Ljaa,
      meer sikkert ei, Sieyes,
end den Sarkasm, som spilled paa
      din tynde Mund, Sieyes.

"La mort sans phrase!" Ret sagt, og godt!
      Og ret men godt ei gjort, Sieyes.
Men Cromwell gjør ei meer, end blot
      du med dit Vid, Sieyes.

I disse Ord du veired ned
      ei Kongens Hoved kun, Sieyes;
men lumske Orleanses med --
      Bravo, Bravo, Sieyes!

Nu fylder Muld den stolte Mund,
      den Krands af blege Lyn, Sieyes,
og Centret i Volkanens Grund:
      din Pandeskal, Sieyes.

Olivner skygge Kratren til,
      hvor du Dæmonen var, Sieyes,
der Søiler jog mod Sky af Ild.
       -- Ak, det var Blod, Sieyes.

Ja Blod, velan! men skyldfuldt Blod.
      Og det er større Synd, Sieyes,
at ødsle Vand af klaren Flod
      end saadant Blod, Sieyes.

Revolutionsvolkanen liig
      bekrandste Bæger er, Sieyes.
Men Skaalen, Verden drak for dig,
      var Glemselens, Sieyes.

Og midt i al den rige Flor
      paa Tidens Grønsvær, o Sieyes,
vil Ingen tænke at der groer
      en Blomst for dig, Sieyes.

Thi som endnu paa døde Hav
      Forbandelsen er bredt, Sieyes,
saa hviner endnu om din Grav
      "la mort sans phrase!" Sieyes.

Og i dit hvide Hoved man
      en troløs Flamme saa, Sieyes,
et Blink af slumrende Volkan,
      som vaagner snart, Sieyes.

Da vil af Fryd du zittre, Geist,
      og skyde ilsom did, Sieyes,
hvor Folket har Tribunen reist
      for Friheden, Sieyes.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt