Fattigmandstrøst

O ja, den gamle tid er vendt tilbage, —
tre venner sidder vi i fredens navn,
og hun er borte, snart i otte dage
i en fordærvet fransk marinehavn!
Skjønt intet kan min elskede forhindre
paa sommerballer i en livlig by,
saa er der dødsens stilhed i mit indre
og paa min sommerhimmel ingen sky.
Det er mit slidte hjertes svale naade,
at naar vi atter sés om nogen tid,
skal hendes øine ingenting foraade,
saa tvil vil være faafæng hjerte-strid!
Ja, just fordi jeg er saa sorgfuld sikker
paa al den takt og evne, som hun har,
saa vitser jeg, citerer vers og drikker
og føler mig besiddende og klar!