Guldkorn 0006
Fra Dikt
Hvile
Solen er slukket, dagen forstummer,
skyerne staa ved himlens rand.
Stjernerne smile; dømme og slummer
favne i stilhed hav og land.
Ak, naar min dag nu snart er tilende,
kunde jeg da, som blomsten der,
hylle mit hoved blødt og mig vende
trygt mod det unge morgenskjær.
Guldkorn
- Forrige side: Guldkorn side 5
- Neste side: Guldkorn side 7: Du harmes
| Guldkorn |
|
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
| Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
