Solen er slukket, dagen forstummer,
  skyerne staa ved himlens rand.
  Stjernerne smile; dømme og slummer
  favne i stilhed hav og land.

  Ak, naar min dag nu snart er tilende,
  kunde jeg da, som blomsten der,
  hylle mit hoved blødt og mig vende
  trygt mod det unge morgenskjær.