Guldkorn 0022

  Træet stod færdigt med blad og med knop
      "Skal jeg ta' dem?" sa' frosten og pustede op.
       "Nei, kjære, lad dem staa,
        til blomster sidder paa!" --
  Bad træet og skjalv ifra rod og til top.

  Træet fik blomster, saa fuglene sang.
  "Skal jeg ta' dem?" sa' vinden og vifted' og svang.
           "Nei, kjære, lad dem staa,
            til bæret sidder paa!"
   
  bad træet, i vinden det dirrende hang.

  Og træet fik bær under soløjets glød.
  "Skal jeg ta' dem?" sa' jenten saa ung og saa rød.
          "Ja, kjære, du kan ta',
          saamange du vil ha'"
  sa' træet, og grenen det bugnende bød.